Det primære mål med at lave en naturbørnehave er at udnytte naturens store diversitet og uendelige rum til at styrke børnenes fantasi, kreativitet, personlige og sociale kompetencer. Børnene skal præsenteres for de kulturelle oplevelser og traditioner, som følger årets gang og de skiftende årstider. Børnene vil lære at begå sig i naturen, de vil få kendskab til dyr, planter, habitater og miljø og derfor blive fortrolige med naturen og udelivet, dvs. opnå naturkompetencer og naturfaglig dannelse. Men samtidig skal naturens evige varierende legeplads udnyttes til at styrke og stimulere børnenes kropslige og motoriske udvikling. Sanser, muskler, knogler og led styrkes, og naturen vil bidrage med en næsten ubegrænset kilde til læring og viden.

Når vi giver børnene adgang til naturen og opstiller pædagogiske mål med naturen og naturfænomener, vækker vi deres nysgerrighed til naturens verden, og børnene begynder at stille spørgsmål. Det vil stille krav til de voksnes viden, da spørgsmålene er uendelige. Børnene vil undres og fascineres, og de får sult efter at vide mere. De voksne omkring børnene i naturen har en viden om naturen og kan tilrettelægge aktiviteter alt efter årstid, vejrforhold, og vegetation på den enkelte dag, eller efter hvad der lige har børnenes interesse på det pågældende tidspunkt. Dvs. de voksne er både opmærksomme på børnenes ønsker og skal kunne tilegne sig ny viden om relevante emner. Samtidig skal der i rygsækken pakkes redskaber til at imødekomme børnenes nysgerrighed. Luppen, tingfinderposer, insektglas, opslagsbøger og iPad er uundværlige, når naturens udforskes i børnenes niveau. Men for at styrke deres videre trivsel, læring og udvikling kræves det også, at der altid overvejes, hvad børnene skal lære af at være i de forskellige naturområder, som besøges. Skal de udfordres på balancen, kan vi besøge skrænter at trille på. Skal de styrkes i krydskoordineringen, kan vi finde træer at klatre i. Skal de styrkes i at samarbejde, kunne der bygges huler i skoven . Skal vi undres over insekterne og fange biller og tusinde ben, skal vi finde en skov med væltede letformullede træer. Skal vi studere haletudsers forvandling, må vi finde en bæk eller sø. Skal børnene stimuleres i at gå på opdagelse i naturens spisekammer, kunne vi koge suppe på skvalderkål og brændenælder. Skal finmotorikken styrkes og viden om planternes navne introduceres, kan vi gå på opdagelses i engens eller grøftens blomsterflora og efterfølgende lave plancher. Børnenes umiddelbare og naturlige interesse for naturen vil vokse, og det vil fx komme til udtryk, når børnene har lyst til at komme ud uanset vejr og årstid. Deres kendskab til og fortrolighed med naturen gør, at de færdes hjemmevant i al terræn, og de tør på egen hånd at opsøge lege- og gemmesteder inden for se- og høreafstand. De vil finde glæde ved at lege og eksperimentere med naturens egen legetøj. Men vi vil også se, at deres kendskab udvikler en hensynsfuldhed og respekt i deres håndtering af levende dyr, planter og træer, som de måske vil kunne navngive og genkende enkelte af, -en genkendelse som måske vækker en oplevelse eller historie i børnene. Samlet vil alle disse positive erfaringer med naturen åbne op for den naturlige dannelse og kan være et reelt fundament til, at de på sigt kan forholde sig til emner som fra ’jord til bord’ og andre natur etiske spørgsmål.

I naturen er der masser af frisk luft, tid til fordybelse og god plads til at lege. De voksne har det pædagogiske standpunkt, at børn skal kunne mærke sig selv og deres kunnen, og at de støttes og guides efter deres formåen. Dette standpunkt gør, at naturen i samspil med de voksne i Naturbørnehaven, som netop brænder for naturens muligheder, vil give børnene en ubetinget frihed til altid at blive udfordret ud fra deres individuelle niveau. Denne opnåede frihed vil altid være anerkendende og tage udgangspunkt i det enkelte barns egen formåen, udvikling, kropsfornemmelse og motoriske færdighed. I naturen er der ikke noget forudbestemt. Barnet har mulighed for at vælge og eksperimentere med kroppen i et varieret og ujævnt terræn. Hvilken væltet trærod skal erobres? Hvor langt skal der klatres op i træet?  Hvor langt skal der springes fra forhindring til forhindring. Tør jeg sætte mine bare fødder i bækkens iskolde vand? Hvilken stamme er sikker at balancere på? Hvilke stubber kan man balancere på? Tør jeg give slip og trille frit ned af skrænten? Barnet vil opleve at vokse, blive tryg og glædes i naturens udfordringer. Selvværdet styrkes, når barnet kender sig selv, sine svagheder og styrker og samtidig oplever, at gennem de daglige oplevelser og udfordringer i naturen rykkes på forholdet mellem svaghederne og styrkerne. De vil opleve et kendskab til og fornemmelse for deres egen krops hjørner og begrænsninger, men samtidig vil børnene også opleve, at naturens finurligheder kan spille dem et pus og påvirke dem individuelt, så det, de kunne den ene dag, ikke nødvendigvis kan klares den næste dag. Naturen ér et fantastik rum, men det er den kun i samspil med voksne, der kan udnytte dens ressourcer.

Grovmotorikken stimuleres umiddelbart, men finmotorikken stimuleres også i særlig grad. Når børnene plukker blomster, samler bær og udforsker insekter, snitter pinde eller laver naturkunst øves koordinationen mellem øje og hånd, -en vigtig motorisk forudsætning for senere at kunne lære at læse og skrive. Naturen er fredsfyldt og stille, og man er uforstyrret. Børnene vil opleve uforstyrret leg, og ubetinget mulighed for at fordybe sig i deres leg, hvor de voksne er opmærksomme på at forstyrre så lidt muligt. Den eneste fastlagte afbrydelse vil være en samling, hvor der vil være historie fortælling eller anden planlagt aktivitet. Børnene vil opleve voksne, der i højere grad er til stede, fordi i naturen er de alle væk fra telefoner, forældresnak, papirarbejde og andre udefrakommende forstyrrelser. Da der i naturen er højt til loftet og plads til store armbevægelser, vil børnene opleve, at konflikterne børnene imellem er færre,

Børn af Naturbørnehaver opnår en sikker kropsfornemmelse og kropserfaring, og forskere har i flere undersøgelser vist at netop dette give et unikt udgangspunkt for indlæring. Forskere erfarer, at børnene husker og lærer bedre, hvis de har sanserne og kroppen med. En fysisk ro vil frigive et overskud til at kunne rette opmærksomheden mod læring, og barnet vil nemmere kunne sidde stille og koncentrere sig.

Ønsker I at gå mere ind i den teoretiske baggrund for de ovenstående argumenter bag en naturbørnehave, kan vi anbefale at læse ’Naturpædagogik, -om argumenter for brug af natur i pædagogisk arbejde’ af Ole Wohlgemuth, ’Håndbogen om Naturpædagogik’ af Ole Wohlgemuth, ’Læring i naturen –Skovbørn lærer mere’ af Ida Bjørg Meldgaard, ’Naturbørnehaver: Udeliv er bare bedre’ af Helle Kjærulf, ’Tema, Naturpædagogik’ Børn og Unge, 2014, nr 9.