Hadsten Naturbørnehave har en venteliste, og dit barn kan komme på ventelisten straks efter fødslen. Vi anbefaler at barnet både er skrevet op i Naturbørnehaven og på den kommunale venteliste samtidigt, da vi ikke har pladsgaranti.
Hvordan skriver vi os på ventelisten?
Du indbetaler et ikke refunderbart administrationsgebyr på 500 kr. til Hadsten Naturbørnehave på konto:
7739 – 1567490. Husk at angive barnets fulde navn ved indbetalingen.
I skal desuden udfylde dette dokument og sende det til
opskrivning@hadstennaturboernehave.dk
Det er vigtigt at skemaet udfyldes digitalt.
NB. Når indbetaling samt skema er registreret i børnehaven betragtes det som optagelsestidspunktet på ventelisten.
Da vi i Naturbørnehaven tilstræber en ligelig fordeling af køn og alder i børnegruppen, kan Naturbørnehaven vælge de børn fra ventelisten der bedst passer i børnefordelingen.