Vedtægter

Vedtægter for privatinstitutionen Hadsten Naturbørnehave ApS

§1 Navn og hjemsted

Stk. 1 Institutionens navn er Hadsten Naturbørnehave. Hadsten Naturbørnehave er hjemhørende i Favrskov Kommune.

§2 Formål

Stk. 1 Hadsten Naturbørnehave drives som privat institution i henhold til Dagtilbudsloven. Hadsten Naturbørnehave er oprettet efter dagtilbudslovens §19 stk. 5 og drives som privatinstitution af Hadsten Naturbørnehave ApS.

Stk. 2 Det er Hadsten Naturbørnehaves formål at være dagtilbud for børn i alderen 3 år – skolestart i henhold til Dagtilbudsloven. Institutionen skal leve op til de enhver tid gældende krav og love for institutionsområdet.

Stk. 3 Institutionens formål følger dagtilbudslovens gældende formålsparagraf §7.

§3 Optagelse i Hadsten Naturbørnehave

Stk. 1 Hadsten Naturbørnehave er åben for alle børn, uanset forældrenes livssyn, etnicitet, politiske eller religiøse overbevisning.

Stk. 2 Børn optages efter følgende kriterier i nævnte rækkefølge:

1. Hadsten Naturbørnehave kan optage børn i alderen 3 år og til skolestart. Typisk optages barnet fra d. 1 i den måned barnet fylder 3 år.

2. Børn af anpartshavere samt søskende til børn i Hadsten Naturbørnehave har fortrinsret.

3. Børn optages efter opskrivningstidspunktet. Er der flere ansøgere end ledige pladser i Hadsten Naturbørnehave, oprettes en venteliste, som prioriteres efter opskrivningstidspunkt. Bestyrelsen i samråd med daglig leder kan i konkrete tilfælde dispensere fra optagelseskriterierne, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt. Af økonomiske og pædagogiske årsager tilstræbes en ligelig kønsfordeling og repræsentation af årgange.

Stk. 3 Der vil i hver tilfælde blive taget stilling til, om Hadsten Naturbørnehave kan tilbyde det enkelte barn de fornødne pædagogiske og fysiske rammer og muligheder, så der sikres en optimal udvikling for det enkelte barn. Institutionens leder kan i hvert tilfælde afgøre om institutionen kan rumme det enkelte barn.

§4 Åbningstid

Stk. 1 Hadsten Naturbørnehave har minimum 52 ugentlige åbningstimer.

Stk. 2 Hadsten Naturbørnehave har følgende lukkedage: d. 24., 25., 26. samt 31. december, 1. januar, Grundlovsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Kristi Himmelfartsdag, Store Bededag og 2. Pinsedag.

Stk. 3 Hadsten Naturbørnehaves institutionsbestyrelse kan foreslå justeringer i institutionens åbningstid samt yderligere lukkedage, sådanne skal enstemmigt godkendes af forældrebestyrelsen og varsels mindst 2 måneder før ikrafttrædelse.

§5 Opsigelse/udmeldelse

Stk. 1 Forældrene (enten forældremyndighedsindehavere i fællesskab eller forældremyndighedsindehaveren alene) kan opsige pladsen skriftligt, denne underskrives af både forældre og Hadsten Naturbørnehave ApS. Opsigelsen sker med to måneders varsel til den sidste hverdag i en måned. Efterfølgende måneder betales som normalt.

Stk. 2 Ved manglende betaling 3 gange opsiges samarbejdet af Hadsten Naturbørnehave ApS uden varsel. Der skal dog stadig betales i opsigelsesperioden (løbende måned + 2). Betalingsrestancer inddrives via retslig inkasso. Inkasso omkostningerne pålægges restancen.

Stk. 3 Pladsen kan ikke opsiges med sidste pasningsdag i udgangen af juni. Opsigelsen kan således indgives med 2 måneders varsel med sidste pasningsdag sidste hverdag i maj eller juli.

Stk. 4 Børn er som udgangspunkt automatisk opsagt den sidste hverdag i februar det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, hvorefter barnet forventes at overgå til førskolegruppe. Ønskes perioden forlænget til skolestart, laves specifik aftale herom.

§6 Forældrebetaling

Stk. 1 Forældrebetalingen udgår i 2019: 2128 kr. og betales månedsvis forud i 12 måneder. Der betales et opskrivningsgebyr på 500,- ved indskrivning. Der opkræves depositum svarende til 1 måneds drift som i 2019 svarende til kr. 7519,- dette indbetales inden barnets opstart og refunderes, når barnet stopper i Hadsten Naturbørnehave, såfremt udmeldingsfrist og betalingsaftaler er overholdt. Priserne reguleres årligt ved årsskiftet og følger den tilsvarende kommunale prisregulering.

Stk. 2 Ændring af forældrebetalingen, ud over den årlige prisregulering, skal godkendes på generalforsamlingen med 2/3 flertal. Ændring af forældrebetalingen varsles forældregruppen med tre måneder.

§7 Generalforsamling

Stk. 1 Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.

Stk. 2 Generalforsamling indkaldes af institutionsbestyrelsen tidligst fire uger og senest to uger før generalforsamlingen. Indkaldelse sker på selskabets hjemmeside og elektronisk til alle anpartshavere, der er noteret i ejerbogen og har bedt om skriftlig indkaldelse.

Stk. 3 Institutionsbestyrelsen kan, hvis ønsket, indkalde eksterne rådgivere uden stemmeret til at deltage på generalforsamlingen.

Stk. 4 Der afholdes ordinær generalforsamling en gang årligt inden udgangen af marts måned.

Stk. 5 En anpartshaver, der ønsker at deltage i en generalforsamling, skal meddele det til siddende formand senest tre dage før generalforsamlingen.

Stk. 6 Dagsorden skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af ordstyrer og referent

2. Institutionsbestyrelsens beretning

3. Fremlægning og godkendelse af regnskab

4. Fremlægning og godkendelse af budget

7. Institutionsbestyrelsesvalg

8. Indkomne forslag

9. Eventuelt

Stk. 7 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når 2/3 af selskabets anparter er repræsenteret. Anpartshavere har en stemme for hver 10 anparter. Der kan afgives stemme ved fremmøde eller skriftlig samtykke. Det tilstræbes, at beslutninger via dialog træffes enstemmigt. Hvis enstemmighed ikke kan opnås, træffes beslutninger ved flertalsafstemning. Såfremt der fremsættes ønske om hemmelig afstemning, skal dette ønske imødekommes. Der kan udelukkende træffes beslutninger vedr. punkter, som fremgår af endelig dagsorden, offentliggjort minimum 14 dage inden generalforsamlingen. Forslag og emner fra forældrebestyrelsen eller anpartshavere, som skal til behandling på generalforsamlingen, skal være institutionsbestyrelsen i hænde senest 20 dage før generalforsamlingen.

§8 Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1 Et flertal i institutionsbestyrelsen, eller blandt anpartshavere der tilsammen repræsenterer over halvdelen af selskabets anparter, kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling ved behov.

Stk. 2 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker på selskabets hjemmeside og elektronisk til alle anpartshavere, der er noteret i ejerbogen og har bedt om skriftlig indkaldelse senest en uge før.

Stk. 3 Stemmerettigheder og beslutningsdygtighed gælder som ved ordinær generalforsamling.

§9 Institutionsbestyrelsen

Stk. 1 Institutionsbestyrelsen vælges på generalforsamlingen for 2 år af gangen. Institutionsbestyrelsen består af 5 medlemmer almindeligvis valgt blandt anpartshavere. Den daglige leder som sekretær uden stemmeret.

Stk. 2 Der kan i særlige tilfælde og med 2/3 flertal på generalforsamlingen indstilles og vælges et medlem til institutionsbestyrelsen, som ikke er anpartshaver. Sådant institutionsbestyrelsesmedlem uden ejerskab kan stemmes ud af institutionsbestyrelsen af generalforsamlingen ved simpelt flertal.

Stk. 3 Ud over institutionsbestyrelsens medlemmer vælges 2 suppleanter for et år ad gangen. Suppleanter kan deltage ved bestyrelsesmøder uden stemmeret såfremt institutionsbestyrelsen er fuldtallig.

Stk. 4 Institutionsbestyrelsen konstitueres på det førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Formanden, næstformanden samt direktør vælges ved flertalsafgørelse. Siddende formand indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted senest 14 dage efter generalforsamlingen.

Stk. 5 Der afholdes mindst fire ordinære bestyrelsesmøder årligt. Formanden eller næstformand indkalder til bestyrelsesmøde med mindst syv dages varsel og vedlagt dagsorden for mødet. Møderne afholdes som udgangspunkt for lukkede døre.

Stk. 6 Der tages referat af bestyrelsesmøderne. Referatet underskrives af de fremmødte medlemmer.

Stk. 7 Nærmere regler om bestyrelsens funktions- og ansvarsområde herunder kompetenceplan m.m. fastsættes af bestyrelsen i en forretningsorden.

§10 Forældremøde

Stk. 1 Forældremøde indkaldes af daglig leder senest fire uge før. Indkaldelse sker elektronisk til alle forældre.

Stk. 2 Der afholdes ordinært forældremøde en gang årligt inden udgangen af maj måned. Institutionsbestyrelsen eller daglig leder kan indkalde til ekstraordinært forældremøde ved behov.

Stk. 3 Dagsorden skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af ordstyrer og referent

2. Forældrerådets beretning

3. Institutionsbestyrelsens beretning

7. Valg til Forældrebestyrelse

8. Indkomne forslag

9. Eventuelt

Stk. 4 Der skrives referat, som sendes elektronisk til forældre samt institutionsbestyrelsen senest 7 dage efter forældremødet.

Stk. 5 Forældre/forældremyndighedshaver har en stemme pr. barn indskrevet i børnehave. Det tilstræbes, at beslutninger via dialog træffes enstemmigt. Hvis enstemmighed ikke kan opnås, træffes beslutninger ved flertalsafstemning. Såfremt der fremsættes ønske om hemmelig afstemning, skal dette ønske imødekommes. Der kan udelukkende træffes beslutninger vedr. punkter, som fremgår af endelig dagsorden, offentliggjort minimum 14 dage inden forældremødet. Forslag og emner fra forældre eller institutionsbestyrelsen, som skal til behandling på forældremøde, skal være daglig leder i hænde senest 20 dage før mødet.

§11 Forældrebestyrelsen

Stk. 1 Til varetagelse af forældrenes indflydelse jfr. dagtilbudsloven §14s bestemmelser herom, nedsættes en forældrebestyrelse jfr. tillæg til denne vedtægt.

Forældrebestyrelsens minimumskompetence jfr. §15 i dagtilbudsloven omfatter:

- Principperne for daginstitutionens arbejde

- Principperne for anvendelsen af en budgetramme

- Principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem

§12 Anpartshaverne

Stk. 1 Selskabskapitalen er på nominelt 8000 kr.

Stk. 2 Selskabskapitalen er opdelt i anparter á nominal 307,69 kr.

Stk. 3 Tegningskursen for anparterne er i 2018: 650,005 og udbydes ved tegning af 10 anparter. 10 anparter tegnes således samlet for 20000 kr.

Stk. 4 10 anparter giver en stemme på generalforsamlingen og valgbarhed til institutionsbestyrelsen. Ingen anparter har særlige rettigheder.

Stk. 5 Selskabets ejerbog skal være tilgængelig elektronisk for selskabets anpartshavere.

Stk. 6 Overgang af anparter kan kun ske med samtykke af Institutionsbestyrelsen. Institutionsbestyrelsen sikrer, at overgangen følger den nedenfor beskrevne forkøbsret. Overgang omfatter enhver form for ejerskifte, hvad enten det sker ved salg, gave, bytte, arv, opløsning af ægteskab, sikkerhedsstillelse, kreditorforfølgning, retsforfølgning eller på anden måde.

Stk. 7 Anpartshaveres fortegningsret ved kontant forhøjelse af selskabskapitalen kan ikke overdrages til tredjemand.

Stk. 8 Anparter kan under særlige omstændigheder og med accept af institutionsbestyrelsen tegnes med personlig kaution for bankgaranti stillet af Hadsten Naturbørnehave ApS på anfordringsvilkår mod Favrskov Kommune. Kautionsbeløbets sum værdisættes som kapital på lige vilkår som kontant indskud.

Når børnehavens egenkapital overstiger anparter erhvervet ved garantistillelse, eller kautionsforpligtelsen af anden årsag bortfalder, skal garantistiller betale et kontant beløb på 2.000 kr. pr. anpart, såfremt man ønsker at beholde disse, uanset anparternes regnskabsmæssige værdi på tidspunktet. I modsat fald kan anparten udbydes under vilkår som ovenfor, dog således at der ved overgang tilfalder selskabet 2.000 kr. pr. anpart. Anpartshaver har 3 måneder til at betale anparten eller sælge denne, fra garantiens ophør.

Stk. 9 Anparter handles til en pris på maksimalt andelen af selskabets egenkapital i henhold til seneste regnskab eller den oprindelige tegningskurs plus regulering for nettoprisindeks med 2018 som indeks 100.

Stk. 10 De øvrige anpartshavere og medlemmer af forældrebestyrelsen har forkøbsret til udbudte anparter. Ønsker ingen af disse at købe udbudte anparter, skal disse udbydes til forældre til bør i Hadsten Naturbørnehave, inden de udbydes offentligt.

Stk. 11 En enkelt anpartshaver må ikke udøve bestemmende indflydelse på selskabet og må derfor ikke personligt, ej heller via anden virksomhed eller nærtstående, eje halvdelen eller flere af selskabets anparter.

Stk. 12 Det er ikke tilladt for personalet at erhverve anparter i ansættelsesperioden.

Stk. 13 Udlodning af overskud vedtages på generalforsamling men som udgangspunkt kan halvdelen af det årlige overskud udloddes til anpartshavere, mens den resterende del bibeholdes i selskabet. Der kan aldrig udloddes udbytte, som overstiger børnehavens indestående med fradrag af skyldige forpligtelser.

§13 Selskabet

Stk. 1 Selskabets regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Selskabets første regnskabsår går fra 6. december 2018 til 31. december 2019.

Stk. 2 Regnskabet føres af eksternt regnskabskontor og godkendes af revisor.

Stk. 3 Selskabet ledes af institutionsbestyrelsen.

Stk. 4 Selskabets drift varetages af direktør udpeget af institutionsbestyrelsen samt daglig leder i henhold til budget godkendt på generalforsamling.

§14 Tegningsregler

Stk. 1 Til at forpligte Hadsten Naturbørnehave over for tredjemand kræves underskrift af institutionsbestyrelsens formand eller næstformand sammen med et andet bestyrelsesmedlem.

Stk. 2 Dispositioner vedrørende lejemålet kræver underskrift af den samlede institutionsbestyrelse.

§15 Tavshedspligt

Stk. 1 Bestyrelsesarbejdet i institutions- og forældrebestyrelsen er i henhold til forvaltningsloven og straffeloven underlagt tavshedspligt. Denne tavshedspligt fortsætter efter, at vedkommende er udtrådt af bestyrelsen. Bestyrelsen er forpligtet til at orientere nye bestyrelsesmedlemmer herom.

Stk. 2 Det er bestyrelsens opgave at sørge for, at nye bestyrelsesmedlemmer får kendskab til nærværende vedtægt.

§16 Hæftelse

Stk. 1 For Hadsten Naturbørnehavens forpligtelse hæfter Hadsten Naturbørnehave ApS alene med sin formue.

§17 Ikrafttræden og ændring af Hadsten Naturbørnehaves vedtægter

Stk. 1 Disse vedtægter er vedtaget ved stiftende generalforsamling den 20.12.2018, hvorefter vedtægterne træder i kraft.

Stk. 2 Ændringer i Hadsten Naturbørnehaves vedtægter kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Ændringen skal godkendes af Favrskov Kommune. Ændringen skal godkendes på generalforsamlingen med flertal på 2/3 af repræsenterede anparter.

§18 Ophør

Stk. 1 Beslutning om opløsning af Hadsten Naturbørnehave træffes af generalforsamlingen og kan kun ske med 2/3 flertal.

Tillæg til vedtægt for Hadsten Naturbørnehave ApS af 20. december 2018

Vedtægt for forældrebestyrelsen

§1

Stk. 1 Forældrebestyrelsens kompetence består i at:

- Fastlægge principperne for daginstitutionens arbejde

- Fastlægge principperne for anvendelsen af en budgetramme

- Fastlægge principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem

Dette skal ske indenfor kommunens mål og rammer og den af institutionsbestyrelsen, jfr. institutionsvedtægtens fastsatte formålsbestemmelse og målsætning for institutionen.

Stk. 2 Forældrebestyrelsens funktioner og opgaver vedrører således principper omkring dagligdag og indhold, og rummer ikke kompetence i forhold til ledelse og konkrete dispositioner og handlinger, idet denne kompetence ligger hos hhv. institutionslederen og institutionsbestyrelsen.

Stk. 3 Dagtilbudsloven §8 Stk. 3. Ledere af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.

§2

Stk. 1 Forældrebestyrelsen består af 5 stemmeberettigede medlemmer, der vælges 4 repræsentanter af institutionens forældre samt 1 medarbejderrepræsentant. Forældrerepræsentanterne vælges forskudt, således at der hvert år vælges 2 medlemmer.

Stk. 2 Forældrebestyrelsen vælges på forældremøde for 2 år ad gangen. Medarbejderrepræsentant i forældrebestyrelsen vælges på et personalemøde – ligeledes for en 2-årig periode. Valget skal finde sted inden udgangen af maj måned umiddelbart før forældremøde.

Stk. 3 Ud over bestyrelsens medlemmer vælges 2 suppleanter blandt forældrene og en blandt medarbejderne. Suppleanter vælges for et år ad gangen.

Stk. 4 Forældrebestyrelse konstitueres på det førstkommende bestyrelsesmøde efter forældremøde. Formanden og næstformanden vælges blandt forældre ved flertalsafgørelse. Lederen indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted senest 14 dage efter generalforsamlingen. På første ordinære bestyrelsesmøde skal forældrebestyrelsen formulere sin forretningsorden.

Stk. 5 Der afholdes forældrebestyrelsesmøder efter behov. Formand eller næstformand indkalder til forældrebestyrelsesmøde med mindst syv dages varsel og vedlagt dagsorden for mødet. Møderne afholdes som udgangspunkt for lukkede døre.

Stk. 6 Forældrebestyrelsen har – om ønsket – krav på, at institutionsbestyrelsen mindst to gange årligt er repræsenteret ved forældrebestyrelsens møde.

Stk. 7 Der tages referat af bestyrelsesmøderne. Referatet underskrives af de fremmødte medlemmer.

Stk. 8 Medarbejderrepræsentanten udtræder af forældrerådet med øjeblikkelig virkning, når den pågældende har afleveret eller modtaget sin opsigelse. Lederen kan ikke være medarbejderrepræsentant. Lederen fungerer som sekretær og har ikke stemmeret.

§3

Stk. 1 Forældrebestyrelsen godkender budget og regnskab fremlagt af institutionsbestyrelsen.

Stk. 2 Forældrebestyrelsen har indstillingsret til generalforsamling samt institutionsbestyrelsen vedrørende placering af den daglige åbningstid samt evt. ferielukning.

Stk. 3 Forældrebestyrelsen forelægges politikker for børnenes hverdag (fødselsdage/sukker etc.) udarbejdet af personalet.

Stk. 4 Forældrebestyrelsen arrangerer arrangementer i Hadsten Naturbørnehave, såsom arbejdsdage og familietur. Det er ligeledes forældrebestyrelsens opgave at være deltagende i markedsføring af Hadsten Naturbørnehave i samråd med institutionsbestyrelsen.