Leder:

Vi sørger ny leder i børnehaven. Jeanette som er pædagog på hold 3 er konstitueret leder.

Pædagoger:

Majbritt – hold 1
Majbritt er gift med Morten og har to børn, der begge har gået i skovbørnehaven. Hun har arbejdet knap 13 år i skovbørnehaven, er uddannet pædagog, sundhedsambassadør og ekspert i social inklusion, læringsmiljøer og pædagogisk analyse.

Majbritt har en fænomenal evne til at tale med både de små guldklumper og deres forældre, er fokuseret, igangsættende, nærværende og enormt lydhør.

Og hun spiller (også) håndbold på byens hold.

 

Sissel – hold 2

Sissel er pædagog på hold 2 og er uddannet fra Randers i 2014 med linjefaget; Værksted, natur og teknik. Privat bor Sissel i Hammershøj sammen med hendes kæreste og fritiden bliver brugt i naturen, både til diverse spejderture og arrangementer, samt ture og konkurrencekørsel med Dansk Land Rover klub. Fællesskab er for Sissel en vigtig del af livet. Fællesskab betyder venskaber, børns venskaber og identitet er med til at skabe et grundlag for resten af deres liv. Sissel ser frem til et godt samarbejde med børn, forældre og kollegaer – og til at skabe en tryg hverdag med masser af nærvær, sjov, leg og læring.”

 

Jeanette – hold 3

Jeanette er pædagog og har været uddannet i 14 år. Hun er et positivt og engageret mennesker som trives allerbedst i børnenes selskab med masser af grin, undring og fordybelse. Jeanette er mor til tre drenge og fritiden bruges ofte i naturen som spejderleder.

Konstitueret leder

 

 

Medhjælpere:

Lone – hold 1
Lone bor sammen med Bjarne og sammen har de to voksne børn. Både Lone og Bjarne er indfødte i Hadsten og kender og elsker byen.

Med sine snart 27 års erfaring som pædagogmedhjælper i skovbørnehaven – først som vikar og siden som en uundværlig fast del af den – er Lone intet mindre end uvurderlig. Der findes ikke en grøn plet i Hadsten omegn som hun ikke er på fornavn med, og hun er en fantastisk menneskekender.

Hun kan skabe tryghed og ro omkring sig, og kan få alle typer af familier til at føle sig set og velkomne.

Der findes næppe det menneske i byen, der har mødt Lone, der ikke øjeblikkeligt holder af hende – og vi er ekstremt stolte af, at Lone er med på vores hold.

 

Christina – hold 2

Christina er bosæt i Hadsten! Hun har to teenagebørn og er gift med Bent!
Christina har 7 års erfaring som grøn spire dagplejer og har via diverse kurser, dygtiggjort sig indenfor det pædagogiske fag.
Hun elsker at være i naturen og bruge den i det daglige arbejde med børnene!  Nærvær og tryghed har et stort fokus.

 

Eva – hold 3

Eva kommer fra Århus men har boet i Hadsten side 1995. Eva har 2 voksne drenge.

Eva har arbejdet som dagplejer i 23 år og har der igennem dygtiggjort sig indenfor børneområdet. Med sin store erfaring er Eva god til at skabe tryghed og nærhed for børnene. At fornemme og udfordre dem, hvor de er i deres udvikling.

Eva har altid brugt naturen meget og elsker alt hvad der kan opleves derude.

 

Alma 

Alma er 21 år og har boet i Hadsten i hele sit liv. Hun har gået på Favrskov gymnasium og blev student i 2023.

Alma gik selv i skovbørnehaven, så hun kender rammerne og områderne godt. Desuden har hun været spejder i 9 år, så udeliv og jord under neglene er normalt for hende. Nu i fritiden bruger hun en masse tid på kreative sysler og træning samt venner. 

Alma er flyver på alle tre hold, men primært på hold 2

 

Sarah 

Sarah er 21 år og har boet i Hadsten hele sit liv, indtil hun for 2 år siden flyttede til Randers. Hun har gået på Favrskov gymnasium, og blev student i sommeren 2023.
Sarah har selv gået i skovbørnehaven, og nyder derfor at være tilbage.
Desuden arbejder hun som guide ude i Ree Park Safari, så dyr og natur er noget hun bruger meget tid med.
I fritiden bruger hun en masse tid på at spille fodbold, og være sammen med sine venner.
Sarah er flyver på alle tre hold, men primært på hold 3.

 

 

Vikar:

Alice

Lone